Privat browsing

Privat browsing – eller at bruge en privat browser – er det samme som at surfe anonymt på internettet.

For at kunne browse privat, skal man anvende browsernes respektive funktioner hertil.

I de fleste nyere versioner af alle de større browsere, findes der genvejstaster til de private browsere.

Herudover kan man indstille browserne til konsekvent at starte i privat tilstand.

I denne artikel:
  • Genvejstaster til private browsere
    • Internet Explorer
    • Chrome
    • Firefox
    • Opera
    • Safari
  • Hvorfor bruge en privat browser?

Genvejstaster til private browsere

Nedenfor finder du en oversigt over genvejstasterne til privat browsing i de 5 største browsere. Ved hver browser findes desuden et link til en mere uddybende artikel om privat browsing for den pågældende browser (det er bl.a. via dette link, at du kan læse om, hvordan man indstiller browseren til at altid at starte i privat tilstand).

 

Internet Explorer

Genvejstasterne Ctrl + Shift + P åbner et nyt InPrivate-browsing vindue, som er Microsofts løsning på privat browsing. Læs evt. mere om InPrivate-browsere i Internet Explorer her

 

Chrome

Genvejstasterne Ctrl + Shift + N åbner et nyt inkognitovindue, som er Googles private browser. Læs evt. mere om inkognitotilstand i Chrome her

 

Firefox

Genvejstasterne Ctrl + Shift + P åbner en ny Privat browser, hvilket er Mozillas svar på privat browsing. Læs evt. mere om Private browsere i Firefox her

 

Opera

Genvejstasterne Ctrl + Shift + N åbner en ny Privat side, hvilket er Operas private browser. Læs evt. mere om hvordan privatbrowsing fungerer i Opera her

 

Safari

Der findes desværre ingen prædefinerede genvejstaster til den Private browser i Safari, men man kan dog lave sin egen genvejstast, hvis man vil. Herudover kan du læse mere om, hvordan man åbner Private browsere i Safari her

Hvorfor bruge en privat browser?

Nogle af bedste argumenter for at bruge privat browsing er:

 

  • Historik: Hvis I er flere, der bruger den samme computer (f.eks. i familier, på arbejdspladsen eller blandt venner) og du ikke ønsker, at andre skal kunne se, hvilke hjemmesider du har besøgt, bør du bruge en privat browser
  • Reklamer: Privat browsing sikrer, at der ikke vises annoncer specifikt rettet mod dig, når du færdes på internettet
  • Søgemaskiner: Søgemaskinernes søgeresultater (især Googles) er personaliserede; dette betyder, at din søgehistorik har indflydelse på dine fremtidige søgeresultater. Personaliseringen er også aktiv, selvom du ikke er logget ind på din Google-konto. Læs evt. mere om hvordan personaliseringen slås fra her

morlin has written 14 articles

Til daglig arbejder jeg som IT-Konsulent for virksomheden BitTech IT der har til huse i Rødovre. Jeg er uddannet datafagtekniker og arbejdet med IT siden mit første fritidsjob som 13 årig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>